Steensgaards historie

I de danske rigsarkiver nævnes Steensgaard første gang i år 1310. Det kan altså været bygget før, men det vides ikke med sikkerhed. Bygherren er ukendt, og husets første beboere ved man ikke meget om.

Den første ejer, der nævnes, er Albert Andersen Eberstein omkring 1391. Men den fynske ur-adelsslægt Bjørns navn er også knyttet til Steensgaard i de tidligere år, hvor Bjørn Olufsen Bjørn i 1412 får rettighed til Steensgaard.

Under denne slægt har Steensgaard bestået af en midterbygning opført i kampesten, som kun var i en etage med kælder. Senere blev der bygget 2 hovedbygninger på henholdsvis venstre og højre side af hovedbygningen. De 3 fritliggende huse blev forbundet, hvorved hjørnestuerne opstod. Gennem ægteskab med den holstenske familie von Reventlow kom senere familien Emmiksen til herregården. I året 1494 blev Otte Emmiksen, der havde giftet sig med Agnete Reventlow, herre på godset.

I alt blev Otte Emmiksen, opkaldt efter sin farfar, gift tre gang, og hans tredje ægteskab var i 1593 med den kun 18-årige Dorte Hested fra Holsten. Otte gik under tilnavnet den Onde. Han behandlede Dorte lige så hårdt, som han behandlede alle andre. Så hun var hurtig klar over, hvilken ond ægtemand, hun havde fået. Da gik hun i ledtog med Hans kok, som hun lovede 44 daler i guld, hvis han ville gøre det af med Otte.

Den 5. juli 1594 gik Hans kok tidligt om morgenen til Ottes sovekammer og slog ham 3 gange i hovedet med den store køkkenøkse. Otte åndede først ud 24 timer efter - og siddende ved ægtemandens dødsleje nåede Dorte at fortryde mange gang. Kokken flygtede over Assens ned mod den tyske grænse, hvor han få dage senere blev pågrebet. Han blev bragt til Sallinge Herred, hvor man delte ham i 4 dele, som hver blev sat på hjul og stejle. Også Dorte forsvandt, formodentligt til Holsten. Men hun fik aldrig rigtig fred - og endnu i vore dag må hun hver nat, 2 minutter over midnat, vandre til Ottes sovekammer og med en mursten forsøge at skure blodpletten væk fra gulvet, hvor Otte forblødte. 

Det er aldrig lykkedes hende, og nu ligger der et nyt parketgulv, som dækker det gamle egetræsplankegulv med blodpletten. Nogle siger, at de stadig kan se blodpletten, og at den er trængt op gennem det nye gulv, men det er vist op til hver enkelt selv at bedømme.

I midten af 1700-tallet overtog lensgrevefamilen Bille-Brahe-Selby Steensgaard, fordi Herregården blev en del af stamhuset Hvedholm, senere grevskabet Brahesminde.

I 1752 blev den højre fløj - den nordlige, hvor der i dag er spisestue - hærget af brand. Denne bygning blev genopbygget i bindingsværk og samtidig blev der opført 1. etage i bindingsværk, hvor riddersalen fik til huse.

Den venstre fløj - den sydlige, blev forlænget med bindingsværkstilbygningen, som gav plads til grevens soveværelse. Hovedbygningen var på det tidspunkt hvidkalket, og huset blev omtalt som det hvide Steensgaard.

I 1900 foretog Lensgreve Henrik Bille-Brahe-Selby den sidste store restaurering med hjælp fra arkitekten Mathiesen. Riddersalen på 1. etage blev nedlagt for at give plads til nuværende værelser, og den gule stue blev pudset op og blev husets feststue. Det hvide puds blev med megen møje fjernet, således at det gamle byggemateriale kom til sin fulde ret.

Lensgreve Henrik Bille-Brahe-Selby solgte i 1938 Steensgaard til forlagsdirektør Michael Th. Hansen, hvis søn og hans børn i dag er ejere af godset. Siden 1956 har Steensgaard været drevet som hotelpension - en af de Herregårdspensioner i Danmark som er bedst bevaret med den orginale stil og inventar.

Under ledelse af Ella Bille-Brahe-Selby, som var den ældste datter af den tidligere ejer, startede de mange traditioner for Steensgaard, som den dag i dag bliver ført videre og værnet om. Ella trak sig tilbage i 1969 til Valø Gods, hvor hun blev stiftdame og døde ganske kort tid efter sin ankomst til Valø.

Marts 1992 overtog Niels Raahauge og Anne Bille-Brahe forpagtningen og driver i dag stedet videre som hotel og restaurant. Herregaarden har de sidste mange år gennemgået en gennemgribende restaurering, og det er i dag lykkes af få bad og toilet til alle værelserne i hovedbygningen, uden at den oprindelige atmosfære er gået tabt.

I dag byder Herregårdskøkkenet på et spændende dansk-fransk á la carte kort.