ForsideSteensgaardGastronomiKursusArrangementerVærelserGavekortKontaktPrint
 

Området

 

Vandretur langs udvalgte punkter på Øhavsstien:

* * Se Video-klip fra TV2-FYN **

 

Svanninge Bakker

Svanninge Bakker ligger ca. 3 km nord for Faaborg og omfatter 279,3 ha.
De centrale dele af Svanninge Bakker er de markante bakker, som har været benyttet som udflugtsmål hele det sidste århundrede.
Gennem opkøb af mange delarealer i distriktets levetid (de seneste 25 år) er der skabt et stort sammenhængende naturområde med megen variation og gode muligheder for friluftslivet: Bakker, åbne arealer, skov, udsigter, vandhuller mm.
Link til Skov- og Naturstyrelsen

Faaborg

Faaborg by er med sine små stræder og hyggelige gader med mange specialbutikker et besøg værd. Byen ligger tæt på den netop ombyggede havn, hvor udsigten til Øhavet kan nydes. Byens vartegn Klokketårnet har et af Fyns største klokkespil, og er resterne af byens første kirke Sct. Nicolai. Man kan i Faaborg besøge vægterne. De går mange sommeraftener igennem byen og synger vægtersange, samt fortæller historier om den gamle bydel.
I byens område hersker et stærkt og aktivt liv inden for kunst og kultur. Mange kunstnere har igennem årene bosat sig i de smukke omgivelser og ladet sig inspirere. På Faaborg Museum kan man nyde nogle af de forskellige udstillinger.
Link til Faaborg-Midtfyn turistbureau

Aktiviteter i området

Hvis man er til udendørsaktiviteter, så er området et eldorado. Uanset om man ønsker aktiviteter til vands eller til lands, er mulighederne optimale. Prøv en cykeltur igennem de sydfynske skove, en vandretur i Svanninge Bakker eller rundt om Sundet. Området tilbyder også en golfbane. Faaborg Golfbane ligger i Svanninge Bakker, med en storslået udsigt ud over Øhavet. Banen har 18 huller, og kan som en af de få i landet benyttes hele året rundt.
Link til Faaborg golfklub

Friluftsoplevelser i Det Sydfynske Øhav

Det sydfynske Øhav er helt unik og oplevelsesmulighederne er mange. Bl.a. tilbydes der i sommerperioden sejlads med gamle, smukke træskibe. Øhavet er desuden helt ideelt til fiskeri, havkajak, kano, dykning og mange andre aktiviteter. Lyø, Bjørneø og Avernakø er små perler der ligger ud for Faaborg. Alle tre øer kan nås fra Faaborg med færge og er en udflugtstur værd.

Naturisme i/s udgiver i samarbejde med kommunerne på Sydfyn, Langeland og Ærø et Øhavskort med aftegnede cykel- og vandreruter, bl.a. Øhavsstien, som er en flot vandreoplevelse rundt om Det Sydfynske Øhav. Øhavsstien går langs Steensgaards marker, Møllebækken og Herregårdssøen med smuk udsigt til Steensgaards Gods. På kortet er der ligeledes henvisninger til forskellige former for naturoplevelser og kulturhistoriske udflugtsmål.
Links www.friluftskort.dk , www.sydforfyn.dk , www.detsydfynskeoehav.dk    

 


Til toppen
Steensgaard Herregårdspension • DK-5642 Millinge • Tel. +45 62 61 94 90 • E-mail: steensgaard@herregaardspension.dk